Hvad er risikofaktorer for dyb venetrombose (DVT)?

Pin
Send
Share
Send

Oversigt

Deep venous thrombosis (DVT) er en alvorlig tilstand, hvor blodpropper er dannet i en af ​​kroppens større årer. Det kan påvirke alle, men nogle mennesker har en højere risiko for DVT end andre.

DVT udvikler sig, når en blodpropp dannes i en dyb vene, typisk i et af dine ben. Disse blodpropper er yderst farlige. De kan bryde af og rejse til dine lunger og blive potentielt livstruende. Denne tilstand er kendt som lungeemboli (PE). Andre navne på betingelsen er:

  • tromboemboli
  • posttrombotisk syndrom
  • postflebitisk syndrom

Læs videre for at lære mere om risikofaktorer for DVT og hvad du kan gøre for at reducere din risiko.

Risikofaktorer for DVT

DVT forekommer oftest hos mennesker over 50 år og derover. Det er også mere almindeligt set hos folk, der:

  • er overvægtige eller overvægtige
  • er gravid eller i de første seks uger postpartum
  • har en familie historie af DVT
  • har et kateter placeret i en vene
  • har en skade på en dyb vene
  • har for nylig haft kirurgi
  • tage visse p-piller eller modtager hormonbehandling
  • røg, især hvis du også er overvægtig
  • forblive siddende i lange perioder, f.eks. under en lang flytur
  • har opretholdt en nylig brud med bækken, hofter eller nedre ekstremiteter

Tips til forebyggelse af DVT

At kende dine risici og tage passende skridt kan forhindre mange tilfælde af DVT.

Generelle tips til forebyggelse af DVT

Følgende livsstilsændringer kan medvirke til at reducere din risiko for DVT:

  • se din læge for regelmæssig kontrol
  • opretholde en sund vægt
  • forbliv aktiv
  • opretholde et sundt blodtryk
  • ryg ikke
  • undgå at sidde i lange perioder
  • forblive hydreret

Forebyggelse af DVT under rejsen

Din risiko for at udvikle DVT er lidt højere, når du rejser, især hvis du sidder i mere end fire timer ad gangen. Ved kørsel anbefales regelmæssige pauser. Følgende forholdsregler bør tages under flyvning, eller med bus eller tog:

  • Flyt så ofte som muligt ved at gå i gangene, når det er tilladt.
  • Undgå at krydse dine ben.
  • Undgå at bære stramt tøj, der kan begrænse blodstrømmen.
  • Bliv hydreret og undgå alkohol før og under rejsen.
  • Strek ben og fødder mens du sidder.

Efter operationen

Antallet af DVT for personer indlagt på hospitalet er højere end blandt den almindelige befolkning. Dette skyldes, at indlæggelse ofte resulterer i lange perioder med umobilitet. For at forhindre DVT på hospitalet eller efter operationen:

  • Genoptag aktiviteten så hurtigt som muligt.
  • Bliv hydreret.
  • Brug kompressionsslange eller støvler i sengen.
  • Tag blodfortyndere.

Mens gravid

Kvinder, der er gravide eller har for nylig født, har en højere risiko for DVT. Dette skyldes hormonforandringer, som gør blodproppen lettere og nedsat cirkulation på grund af det pres, som barnet sætter på blodkarrene. Mens risikoen ikke kan elimineres helt, kan den minimeres ved at tage følgende handlinger:

  • Hold aktiv.
  • Undgå lange perioder med at sidde. Hvis din læge har anbefalet sengeluft, skal du tale med dem om ting, du kan gøre for at reducere risikoen for DVT.
  • Oprethold en sund vægt.
  • Bliv hydreret.
  • Brug kompressionstrømper.
  • Dyrke motion. Effektive øvelser som svømning og prænatal yoga er ofte sikre under graviditeten. Tjek med din læge, før du begynder at træne noget træningsprogram, mens du er gravid.

Symptomer på DVT

Det er muligt og almindeligt at have DVT uden at vise nogen symptomer. Nogle mennesker oplever dog følgende:

  • hævelse i foden, ankel eller ben, normalt på den ene side
  • kramper smerter, som typisk begynder i kalven
  • alvorlig uforklarlig smerte i din fod eller ankel
  • en plaster af hud, der føles varmere at røre ved end huden omkring den
  • en plaster af hud, der bliver blek, eller bliver rødlig eller blålig farve

Symptomer på PE

Mange tilfælde af PE har heller ingen symptomer. Faktisk er i ca. 25 procent af tilfældene den første symptom på PE, ifølge Center for Disease Control and Prevention.

Tegn på PE, der kan genkendes, omfatter:

  • svimmelhed
  • sveden
  • brystsmerter, der bliver værre efter hoste eller dyb indånding
  • hurtig vejrtrækning
  • hoster blod
  • hurtig puls

Hvornår skal du søge hjælp?

Se en læge hurtigst muligt, hvis du har mistanke om DVT eller PE. Din læge vil gennemgå din sygehistorie og foretage en fysisk undersøgelse. De kan også anbefale følgende tests:

  • ultralyd
  • flebografi
  • D-dimer, en blodprøve, der bruges til at identificere problemer med blodpropper

Behandling for DVT

DVT kan behandles i mange tilfælde. De fleste tilfælde behandles med blodfortyndere, såsom heparin og warfarin for at opløse blodproppen og forhindre andre i at danne sig. Kompression strømper og livsstil ændringer kan også anbefales. Disse kan omfatte:

  • holde sig aktiv
  • holde op med at ryge
  • opretholde en sund vægt

Hvis blodfortyndere ikke er effektive, kan et vena cava filter anbefales. Dette filter er designet til at fange blodpropper før de kommer ind i lungerne. Det er indsat i en stor vene kaldet vena cava.

Outlook

DVT er en alvorlig tilstand, som kan være livstruende. Det er dog stort set forebygges og behandles.

At kende tegn og symptomer på DVT og din risiko for at udvikle det er nøglen til forebyggelse.

Pin
Send
Share
Send

Schau das Video: Tiefe Venenthrombose entwickelt (Juni 2024).