Hvad er forskellen mellem en panikanfald og et angst angreb?

Oversigt

Du kan høre folk, der taler om panikanfald og angstangreb, som de er de samme. De er dog forskellige forhold.

Panikanfald kommer pludselig op og involverer intens og ofte overvældende frygt. De ledsages af skræmmende fysiske symptomer, som f.eks. Et racing hjerterytme, åndenød eller kvalme.

Den seneste udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) anerkender panikanfald, og kategoriserer dem som uventede eller forventede.

Uventede panikanfald forekommer uden en åbenbar årsag. Forventede panikanfald er "cued" af eksterne stressorer, som fobier. Panikanfald kan ske for nogen, men at have mere end en kan være tegn på panikforstyrrelse.

Angstangreb er ikke anerkendt i DSM-5. DSM-5 definerer imidlertid angst som et træk ved en række almindelige psykiatriske lidelser. Symptomer på angst omfatter bekymring, nød og frygt. Angst er normalt relateret til forventningen om en stressende situation, oplevelse eller begivenhed. Det kan ske gradvis.

Manglen på diagnostisk anerkendelse af angstangreb betyder, at tegn og symptomer er åbne for fortolkning. Det vil sige, at en person kan beskrive at have et angstangreb og have symptomer, som en anden aldrig har oplevet trods den anden person, der angiver, at de også har haft et angstangreb.

Læs videre for at finde ud af mere om forskellene mellem panikanfald og angst.

Symptomer

Panik og angstangreb kan føle sig ens, og de deler mange følelsesmæssige og fysiske symptomer.

Du kan opleve både angst og panikanfald samtidig. For eksempel kan du opleve angst, mens du bekymrer dig om en potentielt stressende situation, som en vigtig præsentation på arbejdspladsen. Når situationen kommer, kan angst kulminere i et panikanfald.

Det kan være svært at vide, om hvad du oplever er angst eller panikanfald. Husk på følgende:

• Angst er typisk relateret til noget, der opfattes som stressende eller truende. Panikanfald er ikke altid cued af stressorer, og oftest opstår ud af det blå.
• Angst kan være mild, moderat eller alvorlig. For eksempel kan angst ske i baghovedet, når du går om dine daglige aktiviteter. Panikanfald, derimod, involverer for det meste alvorlige, forstyrrende symptomer.
• Under et panikanfald overtager kroppens autonome kamp-eller-fly-respons. Fysiske symptomer er ofte mere intense end symptomer på angst.
• Mens angst kan opbygge gradvist, kommer panikanfald normalt til at gå brat.
• Panikanfald udløser typisk bekymringer eller frygt i forbindelse med at have et andet angreb. Dette kan have indflydelse på din adfærd, hvilket fører til, at du undgår steder eller situationer, hvor du mener, at du risikerer at blive angrebet.

Årsager

Uventede panikanfald har ingen klare eksterne triggere. Forventede panikanfald og angst kan udløses af lignende ting. Nogle fælles udløsere omfatter:

• et stressende arbejde
• kørsel
• sociale situationer
• fobier, som agorafobi (frygt for overfyldte eller åbne rum), klaustrofobi (frygt for små rum) og akrofobi (frygt for højder)
• påmindelser eller minder om traumatiske oplevelser
• kroniske sygdomme, såsom hjertesygdom, diabetes, irritabel tarmsyndrom eller astma
• kronisk smerte
• tilbagetrækning fra narkotika eller alkohol
• koffein
• medicin og kosttilskud
• skjoldbruskkirtlen problemer

Risikofaktorer

Angst og panikanfald har lignende risikofaktorer. Disse omfatter:

• oplever traumer eller vidner om traumatiske hændelser, enten som barn eller som voksen
• oplever en stressende livshændelse, såsom en elskedes død eller en skilsmisse
• oplever løbende stress og bekymringer, såsom arbejdsansvar, konflikt i din familie eller økonomiske problemer
• lever med kronisk helbredstilstand eller livstruende sygdom
• har en nervøs personlighed
• at have en anden psykisk lidelse, såsom depression
• at have tætte familiemedlemmer, der også har angst eller panikforstyrrelser
• misbrug af stoffer eller alkohol
• være kvinde

Mennesker, der oplever angst, har en øget risiko for at opleve panikanfald. Men at have angst betyder ikke, at du vil opleve et panikanfald.

Nå en diagnose

Læger kan ikke diagnosticere angstangreb, men de kan diagnosticere:

• angst symptomer
• angstlidelser
• Angstanfald
• panikforstyrrelser

Din læge vil spørge dig om dine symptomer og udføre tests for at udelukke andre sundhedsmæssige forhold med lignende symptomer, såsom hjertesygdomme eller skjoldbruskkirtlen.

For at få en diagnose kan din læge udføre:

• en fysisk eksamen
• blodprøver
• en hjerteprøve, såsom et elektrokardiogram (EKG eller EKG)
• en psykologisk evaluering eller spørgeskema

Hjem retsmidler

Du bør tale med din læge eller en anden mental sundhedspersonale for at finde ud af, hvad du kan gøre for at forebygge og behandle angst- og panikrelaterede symptomer. At have en behandlingsplan og holde sig til det, når et angreb strejker, kan hjælpe dig med at føle, at du er i kontrol.

Hvis du føler dig angst eller panikanfald, skal du prøve følgende:

• Tag langsomt dyb vejrtrækning. Når du føler din åndedræt, skal du fokusere din opmærksomhed på hver indånding og udånder. Føl din mavefyld med luft, når du indånder. Tæl ned fra fire som du trækker vejret ud. Gentag, indtil din vejrtrækning forsinkes.
• Genkend og accepter det, du oplever. Hvis du allerede har oplevet et angst eller panikanfald, ved du, at det kan være utrolig skræmmende. Påmind dig selv, at symptomerne vil passere, og du bliver okay.
• Øv dig opmærksomhed. Mindfulness-baserede interventioner bliver i stigende grad brugt til at behandle angst og paniklidelser. Mindfulness er en teknik, der kan hjælpe dig med at formidle dine tanker i nutiden. Du kan øve mindfulness ved aktivt at observere tanker og fornemmelser uden at reagere på dem.
• Brug afslapningsteknikker. Afslapningsteknikker omfatter guidet billeddannelse, aromaterapi og muskelafslapning. Hvis du oplever symptomer på angst eller panikanfald, så prøv at gøre ting, du finder afslappende. Luk dine øjne, tag et bad eller brug lavendel, som har afslappende effekter.

Livsstilsændringer

Følgende livsstilsændringer kan hjælpe dig med at forhindre angst og panikanfald, samt reducere sværhedsgraden af ​​symptomer, når et angreb opstår:

• Reducer og håndter kilder til stress i dit liv.
• Lær hvordan du identificerer og stopper negative tanker.
• Få regelmæssig, moderat motion.
• Øv meditation eller yoga.
• Spis en afbalanceret kost.
• Deltag i en støttegruppe for personer med angst eller panikanfald.
• Begræns dit forbrug af alkohol, stoffer og koffein.

Andre behandlinger

Tal med din læge om andre behandlinger for angst og panikanfald. Nogle almindelige behandlinger omfatter psykoterapi eller medicin, herunder:

• antidepressiva
• antianxiety-lægemidler
• benzodiazepiner

Ofte vil din læge anbefale en kombination af behandlinger. Det kan også være nødvendigt at ændre din behandlingsplan over tid.

Takeaway

Panikanfald og angstangreb er ikke det samme. Selvom disse udtryk ofte bruges udveksling, er der kun identificeret panikangreb i DSM-5.

Angst og panikanfald har lignende symptomer, årsager og risikofaktorer. Men panikanfald har en tendens til at være mere intens og ledsages ofte af mere alvorlige fysiske symptomer.

Du bør kontakte en læge, hvis angst- eller panikrelaterede symptomer kommer i vejen for din hverdag.

Schau das Video: Herzinfarkt von Angstattacke unterscheiden lernen (Juli 2024).